Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fugle og med tunge Vingeslag bøjede om
Klipperne, og pludselig, ligesom ved et Ryk, blev
Alt, baade Himlen og Bjergene og Jorden
dernede med den blaa Flod, synligt, spillende med
Glans og Farver.
Nogle fornam i denne Scene blot den
kvægende og forfriskende Virkning af
Naturmagten; Andre, som havde beholdt mere
Aands-livlighed, saa Symbol i Kampen, følte Lysets
Sejr eller Jordens svindende Drøm eller Aander,
der vege efter at have holdt haardnakket fast.
En raabte: »Det var Lufeley, som var heroppe
inatl Det var hende, der koglede for Franz I«
Lureley Klippen var saa nær i Rum og
Sagnene om den saa nær Tanken, at Skaren
istemte: »Det var Lureley!« Uden at tænke
videre paa Jomfruen, der havde siddet ved Klippen
og med sin Sang draget Skibe i Malstrømmen,
drog man sorgløst nedefter, syngende, men
rigtignok hæst syngende.
Franz havde opfattet og udlagt Naturscenen*
ganske anderledes. Deroppe havde han pludselig
følt Savnet: Det, der havde været, var ikke
længer, og han stod et Øjeblik ganske ene i
Tilværelsen. Men da Solen begyndte at lyse saa
livsalig over Omgivelserne, over Gruset og
Stenene, hvor hun havde traadt, fik hans Sjæl
den dybeste Overbevisning om, at det Skete ikke
kunde være tabt, at det ikke tilhørte Natten og
Drømmen, men Dagen, der begyndte, Fremtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
