Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brød frem, og ængstet og forfærdet over sin
frugtesløse Søgen og over det fremmede Blik,
hvormed hans Fødeegn syntes ham at se paa
ham, gik han til Synagogen, og da han ogsaa
her saa lutter fremmede Ansigter, brast han i
Graad og raabte højt sin Faders og sin Moders
Navn. Ingen svarede; men Alle saa forundrede
eller betænkelige paa ham. Da vaklede en gammel
Mand hen til ham og sagde: »Hvo er det, som
kalder paa min Ungdoms Venner?«
»Det er mig! Kjender I mig? Jeg blev viet
igaar! Hvor er min Brud? Hvor er min Slægt
og mine Venner? Hvor er mit Hus?«
»Hvad hed Din Brud?« spurgte den rystende
Olding, og da han havde hørt Svaret, udbrød
han: »Almægtige Gud, saa er I den Elijah, der
paa saa hemmelighedsfuld Maade forsvandt for
halvfjerdsindstyve Aar siden.«
»Halvfjerdsindstyve Aar!« raabte Brudgommen
og tog sig til Hovedet. »O, det er en grusom
Spøg — sig, at I mener det ikke! Før mig
til min Brud! I Guds Navn, hold op at
skjemte!«
»Jeg vil føre Eder,« sagde den Gamle og
ledte ham til det gode Sted (Begravelsespladsen)
og viste ham der hans Forældres Grave og
ligeledes hans Bruds Grav, og paa Stenen var
en Indskrift, som hentydede til hendes
Brudgoms gaadefulde Forsvinden paa selve
Bryllupsdagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
