Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bopæl. Der blev sagt ham, at hun var rejst;
men forresten var Intet til Hinder for, at han
kunde faa hendes Tante i Tale. Hun kunde
dog ikke sige ham Andet end, at det var hende
ganske uforklarligt. Rosalia var den foregaaende
Aften kommet stille hjem, men havde lidt efter
vist en stor Sindsbevægelse og givet tilkjende, at
et saa poesiløst Forhold som Malles og Klisters
var baade utaaleligt og syndigt, og saadan vare i
Grunden alle eller de fleste Forlovelser eller vilde
blive det, og hun vilde helleré leve og dø ugift.
Saa havde hun skrevet en stor Mængde Breve,
formodenlig alle til ham, Henrik Falk, men revet
dem itu, det ene efter det andet, men endelig
sendt et afsted. Hun havde slet ikke været iseng,
men havde pakket sit Tøj og var rejst med
Morgentoget. »De ved,« tilføjede Tanten, »at
jeg ingen Magt har over hende, hos mig var
hun jo egenlig kun i Besøg, og naar hun vil
hjem til .... en af vor Familie, kan jeg ikke
hindre hende.«
Hvem af Familien det var, hvilken Tante
eller Onkel — thi Rosalia var forældreløs —
vilde Tanten ikke sige; hun sagde, at hun hellig
havde lovet at fortie det.
De talte endnu lidt om Tingen. Tanten
spurgte forsigtig Henrik, om han vidste sig fri
for at have fornærmet Rosalia; det kunde han
højt og dyrt forsikre.
»Ja, ja,« sagde Tanten, »saadan en ung Pige
paa sytten Aar, især naar hun har Lidt tilbedste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
