Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i den. Gaardmanden tog imod ham, førte ham
ind i Stuen og lod bringe Smørrebrød og
Brændevin, som Doktoren kun nødig smagte paa; thi
han følte sig ikke ganske vel. Endelig skulde de
da til Patienten, og Henrik Falk blev noget
forundret, da Manden førte ham ud i Gaarden,
gjennem Staldbygningen og ud til et lille, ensomt
Hus, der laa i en Slags Morads og lugtede meget
ilde. Gaardmanden aabnede den lave Dør, gik
selv foran og førte Doktoren hen foran en Gris.
»Der ligger han,« sagde’Gaardmanden.
Henrik Falk havde aldeles glemt, at han var
flyttet ind efter en Dyrlæge. Han blev blodrød
og sagde: »Byder I mig til at kurere Jer Gris?«
Bonden svarede: »Ja, det er jo sandt, at vi
sendte Bud efter ham, Jespersen, til vor Hest;
men næste Gang — om det saa er Vorherres
Vilje at hjemsøge os — skal Han faa Hesten
med. Tag nu tiltakke med Grisen for idag.«
»Aa, jeg vil se Jer — jeg havde nær sagt
Noget —baade Jer og Jeres Gris og Jeres Hest.«
»Saadanne fæle Ord skulde han ikke sige,«
sagde Bonden og blev lidt rød paa begge Kinder.
»Jo, det skal jeg netopI« raabte Doktoren.
»En anden Gang, naar I har et sygt Kræ, kan I
sende Bud efter en Veterinær og ikke efter en
praktiserende Læge, skjønt jeg har jo nok hørt
om Jer herovre, at til Jere Bæster er Intet for
godt, men til Mennesker lade I ikke engang
hente en Dyrlæge.«
»Naa, saadan,« sagde Bonden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
