Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tvivlelse, der kun indeholdt Haab, fordi den var
saa stor, fordi Ulykkens Gjennemførelse syntes
ham at maatte stride mod Verdens gode Orden.
Stillet der magtesløs overfor Kalifens faste Slot
og ventende Redning var han maaske den Dag
den mest Troende paa hele Jordens Kreds, og
dog var Troen mindre end Angsten, der ved den
svageste Tanke om, at hvert Sekund bragte
Ulyksaligheden nærmere, steg indtil Vanvid.
Solen steg, naaede Middagspunktet, dalede
igjen, og paa den Tid, da Vinden bragte Køling
langs Floden, kom ogsaa Dervischen igjen og
bragte Araberen et Øjebliks Lindring, fordi han
dog var et menneskeligt Væsen, der kjendte hans
Skæbne og nogenlunde forstod den.
Den Gamle var noget alvorligere end den
foregaaende Aften og sagde efter at have hilst
Fred: »Saa I staar her endnu? De unge Mænd
fra Ørkenen plejede i min Tid at gaa hjem efter
den første Nattevagt.«
Sidi-el-Barduk fandt Intet at svare herpaa.
Den Gamle vedblev: »Maa jeg gjøre Eder et
Spørgsmaal, min Ven? Et uforbeholdent
Spørgsmaal?«
»Spørg,« svarede Araberen.
»Naar jeg ikke skal tro, at I er gal, hvad vil
I da, at jeg skal tro om Eder?«
»Hvad I selv vil.«
»Hvad jeg selv vil? Meget vel. Dersom I
tror, at jeg nogensinde vil tro Andet end, hvad
M. Goldschmidt. VII. >5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
