Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjøre Smykker til Øre, Hals, Arme og Fødder
og anbringe dem saaledes, at Skikkelsen kan tage
sig endnu bedre ud.« Dette gjorde han. I den
tredje Nattevagt, da Skræderens Tur var kommen,
saa han den smukke Kvinde af Træ, prydet med
Kostbarheder, men ganske nøgen. Strax
forfærdigede han en smuk Brudedragt og iførte
Skikkelsen den, for at dens Skjønhed kunde vise
sig endnu fordelagtigere. Endelig var det
Dervi-schens Tid at vaage. Han kom og saa den
velformede, smukt klædte og prydede Kvinde, og
efter at have fuldført sin Afvaskning og holdt Bøn
og sunget, bad han fremdeles: »O, Allah, giv
denne Skikkelse Liv!« Og saaledes skete det.
Da saa Natten var tilende og Solen stod op,
bleve alle Fire dødelig forelskede i denne
Skikkelse. Tømmermanden sagde: »Jeg har forfærdiget
den, hun er mine egne Hænders Gjerning; hun
skal være min.« Guldsmeden indvendte: »Hun er
selvfølgelig min Brud, eftersom jeg har smykket
hende med Juveler.« Skræderen erklærede:
»Kvinden er min af den simple Grund, at hun var nøgen
°8 ieg syede en Klædning for hende og iførte
hende den.« Dervischen endelig paastod: »Hun
var ikke Andet end en Træfigur, og i Kraft af
min Bøn fik hun Liv; jeg tager hende altsaa i
Besiddelse.«
Striden imellem dem havde varet længe, da
en Person hændelsesvis kom forbi, og af ham
forlangte de, at han skulde afgjøre Sagen.
Saa-snart Manden saa Kvindens Aasyn, udbrød han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
