Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han sagde gjerne Jo, jo, til Alt, hvad man sagde,
eller han gjentog de Ord, man sagde ham,
undertiden med oprigtigt Bifald, men ligesaa ofte med
en Ironi, som man ikke anede. Han kunde sige
sit »Jo, jo« højt og lydelig og paa samme Tid
med stille Tilfredshed sige sig selv: »Jo, nu tror
den Beheimo (den Dumrian), at jeg gi’er ham
Retl« Han talte ikke et Sprog, hvis Særegenhed
kan gjengives ved Skrifttegn; han sagde ikke tsjo,
men heller ikke jo, ikke schkal, men heller ikke
skal. Han anvendte ligesaa megen Tid paa et
vist Antal Ord som andre Folk; men han
fordelte Tiden anderledes paa dem. Hans Stemme
var paa en egen Maade dy b og karakteristisk:
Hvis han i et mørkt Værelse sagde blot: »Jo, jo»
Hr. Krog«, kunde man høre, hvordan han saa ud.
Med sit Instinkt og sin Erfaring havde han
hurtig sagt sig selv, at der var Noget, som
manglede Abraham Krog, en rig og uafhængig
Kristen, der ikke for Verden kunde gjøre Brug
af sine Penge, og han havde gjættet Abraham
Krogs Ønsker næsten med samme Tydelighed,
som om de vare blevne ham lydelig betroede.
Dersom Krog havde kjendt Simon Levi nøje nok,
vilde han have forstaaet, hvilken Betydning der
var i Simon Levis store Næse, naar den engang
imellem, medens han stod ved Døren, løftede sig
op imod ham, medens de smaa sorte Øjnes
Blik hurtig vimsede over hans Ansigt. »Hvorfor
spørger Du mig ikke, Du lange Dumrian?« sagde
Næse og Øjne; men Krog forstod ikke Sproget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
