Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kapitajnen steg rask op ad den stejle Sti til
Landevejen, der løber i Bugtninger langs Havet, gik
først tilvenstre, men vendte snart om og begav sig
ned ad Landsbyens Gade. Hist og her hørtes en
sagte Samtale af Folk, mest Fruentimmer, der
stode inde i deres smaa Haver eller sad paa
Tærskelen til deres smaa Huse. Ellers var Alt stille,
kjedeligt stille, vilde man have sagt, hvis ikke paa
den ene Side det blaa Sund, der fjernt ude lyste
af den synkende Sol, og til den anden Side det
dybe, tætte Grønne, hvorigjennem det rødlige Sollys
kun hist og her blinkede, havde givet Stilheden hin
underlige Karakter, indlagt hin Forventning om, at
noget Usædvanligt eller Skjønt, som den skjuler,
kunde vise sig, kort hin Poesi og Romantik, som
vort eget Sind, paavirket af Naturen, lægger i
den. Kapitajn Winter var imidlertid ikke greben
af en saadan usikker Længsel, han søgte noget
Bestemt, og da han i nogen Afstand saa et ungt
Fruentimmer under et ensomt Træ foran et Hus,
syntes han at have fundet sin Gjenstand. Han
standsede og spurgte, hvem der boede. — »Der
bor min€ Fader,« svarede den kjønne, blonde,
blaaøjede Pige. — Han spurgte videre og erfarede,
at Faderen hed Niels Frederiksen og var Fisker,
at hun var sytten Aar og hed Else, at Faderen
var ude at fiske, at hun endnu ikke havde en
Kjæreste, at Faderen formodenlig vilde bringe
Rødspætter hjem, hvis han var heldig o. s. v. »Ja,
det er nu meget godt, min rare Else,« sagde
Kapitajnen, »men jeg har desværre saa lidt Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
