Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænke at skulle træffe andre Beboere end simple
Almuesfolk, og dog vilde man senere sige, at man
havde havt Fornemmelsen af en Dissonans, der
ikke var let forklarlig, men vel laa i, at man ikke
vidste, om noget Lavere stræbte opad, eller om
noget Højere var i Nedgang. Følge vi Ferdinand
ind, saa vedbliver Fornemmelsen, skjønt paa anden
Maade. Døren stod aaben til den rummelige
Forstue, der tillige var Køkken, og her vare fem
Børn i en Alder fra sex til fjorten Aar
forsamlede; de to yngste laa halvnøgne paa Gulvet og
legede; den ene havde hørgult Haar og brune
Øjne, den anden brunt Haar og blaa Øjne, og
dog vare de umiskjendelig Søskende. To Drenge,
i hvem der ligeledes var blandet Lød, vare tavse
ifærd med at tage Livtag og vare af Anstrengelse
saa røde i Hovedet som Kalkuner. Den ældste
Søster, blond med nøddebrune Øjne, stod ved
Skorstenen med en Slev i Haanden og havde
netop halvt vendt sig, da Ferdinand aabnede
Laagen, saa sprang hun med Sleven i Haanden
hen i Døren og raabte: »FerdinandI Goddag!«
De fire Andre stimlede ligeledes til Døren og
spærrede den i deres Iver. Dog lykkedes det
Ferdinand at komme igjennem; men først havde
han givet hvert af Børnene en Hvedebasse. Fulgt
af Skaren gik han ind i Stuen tilhøjre, et lavt,
men rent og rummeligt Værelse, hvor der sad en
Mand og en Kone, ifærd med en Beskæftigelse,
der er almindelig i denne Egn: at bøde paa Net.
Begge vare i den for Fiskerfolk sædvanlige, meget
M. Goldschmidt. VII. l8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>