Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haar, og selv de brune Øjne kunde bidrage til
en saadan Forestilling; thi endskjønt de havde
Glans, vare de uden Udtryk. Dog varede dette
Udtryksløse kun, indtil Ferdinand stod tæt
overfor hende ved Vinduet, saa glimtede der i Øjet
Noget enten af Velvilje eller Intelligens, og hun
sagde: »Det er jo Ferdinand.«
»Ja, Bedstemoder; hvordan har Du det?«
»Hvor er Din Moder, Ferdinand?« spurgte
den Gamle.
»Kan Bedstemoder ikke huske det? Hun er
taget til Kjøbenhavn med min Broder Vilhelm.«
»Vist husker jeg det. Det kan gaa godt;
men det kan ogsaa gaa galt. Pas paa Din Broder.
Hører Du?«
»Ja, Bedstemoder.«
»Jeg siger, Du skal passe paa Din Broder.«
»Ja, Bedstemoder.«
»Du er en god Dreng, Ferdinand.«
Den Gamle vedblev i Tavshed at arbejde
paa det fine Net, og Ferdinand ventede taalmodig,
til hun igjen skulde se op. Hans Adfærd
hidrørte ikke fra Medlidenhed, men fra Ærbødighed.
En Fremmed kunde have trot, at den gamle Kone
ikke var »rigtig i Hovedet«; men Familien var*
overbevist om hendes Klogskab, ja Visdom, og
mente blot, at den af uforklarlige Grunde
undertiden holdt sig skjult — eller man havde ikke
vovet sig til at tænke skarpt og tydeligt om hende.
Hun havde været saadan i mange Aar, og man
mente, at det var Sorg, der havde gjort hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
