- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Syvende bind: Fortællinger og Romaner, I.-III. /
323

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at han endelig udbrød til Krog: »Men hvorfor
Pokker vil De være Volontær?« ’

»Man skal dog være Noget,« svarede Krog
saa undskyldende, blidt og glat, at Ask ikke
kunde komme videre, men blev staaendé Ansigt
til Ansigt med sin Forundring og med sit
Velbehag over at være Gjæst her.

En Tjener bragte Likører, og det forøgede
Velbehaget.

Ibald beundrede paa en anden Maade.
Saasnart han saa Fiskeredskaberne, Bøsserne,
Pistolerne, Ridepiskene, jagede Billeder af Livet,
hvortil de hørte, gjennem hans Hoved. Han saa den
grønne Søbred, Fisk sprællede i Græsset
omkring den lykkelige, unge Fisker; bag Busken
tætved kiggede et Par Pigeøjne ud. Han hørte
Hestene i Stalden, han lugtede Hø; man svang
sig op, Herrer og Damer, et lystigt Kompagni;
Skoven hvælvede sig tæt, det knaldede derinde;
en Jæger og en Dame med vajende Slør fore
frem, en anden Jæger kom til, de to Mænd

droge deres Sværd eller Pistoler–

»Endnu et lille Glas Likør, Hr. Ibald«–—

han drak, og Billederne kom op igjen, i stærkere
Farver, og førte igjen til den ensomme,
pragtfulde Skovegn, hvor de To skulde kæmpe paa
Liv og Død for en Kvinde.

Han følte i dette Øjeblik saa inderlig, dybt
og sandt som nogensinde, at han var Digter;
men med det Samme kom en knugende
Fornemmelse af, at det for ham aldrig skulde blive til

21*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/7/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free