Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dan anset Mand vilde behandle det; men han
formaaede ikke at komme til Klarhed. Der var
i Brevet Noget af den Anerkjendelse, han laengtefe
efter, en Imødekommen, skjønt ikke fra den Del
af Samfundet, han foretrak. Skuespiller Becker
var maaske, ja uden Tvivl, én poetisk Mand;
Brevet og Billetterne vare fra hans Side en
pludselig, uvilkaarlig, poetisk Anerkjenden foranlediget
af et Digt. Skulde man, uagtet man ikke selv
var Poet, men Kjøbmand, ikke kunne modtage
Poesiens Blomster, siden de nu engang kom, og
siden Virkeligheden havde saa faa? Og skulde
man ikke i alt Fald tage det som Tegn paa
større Ting, der vare ivente? Desuden var det
jo blevet Krogs Leveregel: »Søg Ingen, stød
Ingen bort.« Her nærmede sig rigtignok En
med en Gave; men naar man er saa rig som
Krog, kan man modtage Gaver. Kort, uagtet
Skuespiller Becker aldrig havde talt med Abraham
Krog, havde han dog instinktmæssig, med en
næsten dæmonisk Gjætningsevne grebet rigtig,
Krog stod med Brevet i Haanden tiltrukken eller
fængslet, omtrent som Becker vilde, og gik ind
til sin Familie for at meddele den Begivenheden
som en Kuriositet, som et Tegn paa den Ære,
Ibalds Digt havde forskaffet Huset, og som man
kunde trække paa Skulderen ad, medens mari
modtog den. Det gik dem Alle paa saiti’me
Maade som Krog. Ingen havde Styrke eller
Frihed nok til at tænke bestemt, ät den Slägs Æré
skulde afvises, og hvo af dem, der havde tænkt
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
