Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pind. Nej, han talte. Han henvendte sig
naturligvis først til Fruen, og da han mærkede eller
lod, som om han først nu erfarede, at hun kun
med Møje talte Dansk, gav han sig til at tale
Engelsk, med en særegen, fortræffelig-urigtig Accent,
der baade gjorde ham lidt latterlig og klædte
harft udmærket. Han var selv den Første til at
fremkalde de Smil, som man i Begyndelsen ikke
vovede at lade komme op over hans Engelsk.
Der hører Noget til, saadan at kunne gjøre sig
lidt latterlig, at fornedre sig med den Vished, at
det skal hjælpe til Ens Ophøjelse. I stor Hast
opnaaede Becker overfor disse, i flere Henseender
naive Mennesker, at al Géne tabte sig, at man
passiarede med ham som med en Bekjendt eller
hurtig sagde de faa Ord, som behøvedes, for at
han skulde gaa videre. Saa fortalte han en
Mængde af de Historier, som alle Skuespillere
kunne fortælle, men ikke alle lige godt. Det,
han gik ud paa, var at gjøre det store Selskabsliv
lidt komisk. Han vidste, at det maatte behage
her; men han vogtede sig vel for, ved at gaa
for vidt at lade mærke, at han vidste det. Selv
den erfarne Krog blev fuldstændig overlistet, sad
ganske naiv og indsugede den søde Hævn over
det Selskab, han forgæves havde søgt og endnu
søgte. Det var ingen egenlig Bagtalelse, ingen
Skandale, det var blot morsomt. Becker skiftede
Gjenstand, vendte tilbage til den forrige, skiftede
igjen, syntes at snurre rundt som en Top; men
i Virkeligheden Var det ham, der lod de Andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
