Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som en Gunst, hun vilde undvære, men ikke
kunde. Hun anede, at Becker legede med hende,
som hun vilde leget med ham; principielt
forkastede hun altsaa ikke Legen, men stod blot fejI
i den. Hun kunde ikke faa Hovedet ud af Nettet,
der var kastet over hende. Der er en Fatalisme
i Kjærligheden. Om man just ikke behøver at
tage det bogstavelig, at Ægteskaber sluttes i Himlen,
saa forholder det sig med mangfoldige og
ingenlunde de sletteste Gemyter saaledes, at i en given
Tid af deres Liv og under visse Omstændigheder
vil den, de netop da møde, blive som
skæbnebestemt for dem. Alt, hvad i deres Inderste
længtes efter Godt og Skjønt, vil i denne Mødende
tro at have fundet sin Gjenstand; saaledes som
han eller hun ser ud, vil det forekomme dem, at
det, som er Herligst og Sødest i Tilværelsen,
maa og skal se ud; det er skabt i hans eller
hendés Billede.
Der kom et Øjeblik, da et underligt, langt
Blik fra Ellinor hvilede paa Vilhelm. Det var
med dette Blik, at Ellinor med sin
Verdens-erfaring erklærede for sig selv, at Intet kunde
sammenlignes med Becker. Hun ofrede i dette
Øjeblik med en Slags Andagt Vilhelm og det
hele Mandkjøn paa Beckers Alter.
Imedens Vilhelm gik hjem, huskede han alle
de Øjeblikke, da han efter sin Formening havde
staaet fejl, siddet fejl, været selskabelig kejtet, sagt
Andet, end han vilde sige; hvert Blik, især fra
Ottilie, steg tydelig frem for ham, og han sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
