Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dom, gik gjennem Buen, Haven og hen til det
blaa Vindue, der stod aabent. Han blev et Øjeblik
staaende der saa stiv som en Støtte, vendte pludselig
om og gik hastig ud igjen paa Vejen og fremad
uden at lægge Mærke til, om de Andre fulgte
ham eller ej. Medens han saadan gik, var det,
som om han var skrumpet sammen; hans Klæder
hang om ham ligesom Sejlene paa et Skib, naar
det skal vende.
Ibald bemærkede denne sære Forandring og
sagde: »Hvad, har nu han set Aander?« Han
sprang ind gjennem Haven til Vinduet, men kom
strax, ligegyldig tilbage til Ask. »Det var ingen
Anden end gamle Mo’er Seilstrup eller Madam
Seilstrup. Hun ser jo rigtignok noget underlig
bleg ud, og det er ikke rigtig med hende her,«
tilføjede han og pegede paa Panden.
De indhentede Krog, der tankeløst eller med
Vilje havde valgt Vejen tilbage til Humlebæk.
»Saa De vor gamle Mutter Seilstrup?« raabte
Ibald; »ja, hun kan nok forskrække Folk, naar de
pludselig se det blege Ansigt mellem Blomsterne.«
»Jeg saa intet Ansigt,* svarede Krog; »men
der er visse Blomster, som jeg faar ondt af at
lugte.«
»Naa, saa gaar det nok strax over,« sagde
Ibald.
Men det gik ikke over. Krog var og blev
bleg og saa blot efter Dampskibet. Da Røgen
endelig viste sig og Baaden satte af for at møde
Skibet, syntes Krog at vaagne op, tilraabte Ibald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
