Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det var smukt Vejr, Søndag, Butikerne vare
lukkede, Gaden var som en Salon, hvor man
bevægede sig tilsyneladende uden Opmærksomhed
for det, hvorpaa al Opmærksomhed var henvendt.
Endelig kom det unge Par fra Kongens Nytorv,
ganske fordybet i Samtale, uden Opmærksomhed
for Omverdenen, der overraskede og forstyrrede
det med sine Hilsener. Ellinor var stolt som en
lykkelig Pige, der er forelsket og tror sin
Kjær-ligheds Gjenstand noget Stort. Hun følte, at hun
gjorde Opsigt, var ikke forberedt derpaa i denne
Form; men paa ægte kvindelig Maade var hun
strax i Højde med Situationen og nød den med
en Frihed, som om hendes hele foregaaende Liv
havde været en Forberedelse dertil, ja hun kunde til
Beckers inderligste Tilfredsstillelse spille Komedie;
med et Smil, der syntes at gjælde ham, at svare
paa et Kjærlighedsord, kunde hun spørge ham om
Navnet paa den Dame, de gik forbi, og naar han
havde gjort Regnskab med en kort, aandrig eller
maliciøs Beskrivelse, kunde hun takke ham med
et Blik, der syntes at svare paa en Madrigal.
Becker var superb og tilfreds med sig selv; han
spillede Rollen ganske, som han havde indstuderet
den; hans hele Personlighed var en glad,
dannet-romantisk Elsker; hver af hans Hilsener var en
ny Nuance af Distraktion og opvaagnende,
behagelig Gjenkjendelse samtidig med, at han saa
efter, om nogen af Damerne overgik Ellinor i
elegant Dragt, hvilket de ikke gjorde. Men Becker
havde altid Møje med at holde sig længe i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
