Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følt sig i Guds Haand, d. v. s. afhængig af en
absolut Myndighed og Kraft, aldrig förnummet
nogen truende Livets Baggrund, der holdt ham
fra det Ene eller skyndede ham til det Andet. En
Verdensstyrelse var for ham Noget, der laa
hinsides en Taage, aldrig øjnet, aldrig forsket efter,
og hans Begreb om Styrelse smeltede sammen
med Forestillingen om en Theaterdirektion, der
vel havde en overmaade stor Magt, men som
man kunde vinde ved Kjærtegn eller omgaa med
Intriger. Han havde aldrig angret undtagen for
saa vidt, at han havde været ærgerlig, mismodig,
gnaven over Et eller Andet og ønsket det usket.
Han havde ej heller efter sin Overbevisning gjort
endog blot en Kat Fortræd, aldrig uden Grund
eller Nødvendighed vist Braaden mod Nogen eller
stukket med den. Men Grund og Nødvendighed
var tilstede, saasnart der lagdes en Hindring —
ikke for ham personlig, aldeles ikke! — men for
hans Geni. Dette havde en Ret, der ikke turde
antastes, og det var jo ikke blot hans Mening,
men Publikums, Folkets. Det var en Helligdom,
dets Ret var absolut; hans Nerver, hans hele
Organisme skulde have al den Frihed og Nydelse,
som var nødvendig til at holde Geniet i
Stemning, og naar denne Stemning eller dette
Nerve-Velbefindende antastedes, følte han sig staaende
paa det højeste Retfærdighedsstandpunkt, idet han
straffede, ikke med stor eller stærk Handling —
det hørte ikke til hans Natur — men ved ejen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
