Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en anden Chef og under en Maanedslieutenant,
En, som ikke rigtig hørte til Marinen. Nu laa
samme eller en anden Maanedslieutenant mod
Nord i nogen Afstand og plaffede paa Fjenden.
Det var ærgerligt, hvis det ikke var Alvor, bare
en Slags Skiveskydning, og hvis det var Alvor,
var det ogsaa ærgerligt; thi saa var det ikke den
egenlige Marine, der udrettede Sagen.
Klokken var henved Elleve, og Kapitajn Winter
fik en ny Grund til Ærgrelse, nemlig over
Bajonetterne, der blinkede paa Broen mellem
Sønderborg og Dybbel. Han var inderlig overbevist om,
at det »igjen« kun var en Parade, en Manøver,
en »Øvelse«, hvormed man vilde gjøre sig vigtig.
En Stund gik; man marscherede stadig over til
Øvelse. Da faldt der et Kanonskud, saa endnu
et og saa flere, og et Øjeblik efter kunde man
tydelig, skjønt fjernt, høre en ejendommelig Raslen,
ligesom henad en lang Linje — Geværskud. Der
var ingen Tvivl om: man sloges. Kapitajn Winter
kan ikke fremstilles som en ungdommelig nordisk
Helt, der blev fortvivlet over, at han ikke var
med, hvor Hildur legede og Odins Ravne fik
Føde. Han var en sund Mand, med Hjertet paa
det rette Sted, fremfor Alt i Verden bange for at
blive trot fejg. Han holdt sig forvisset om, at
han paa given Ordre vilde udsætte sig for
hvilken-somhelst Fare; men det var kun en privat
Overbevisning, ikke tydeliggjort for Andre; thi Kapitajn
Winter havde, oprigtig talt, endnu aldrig været i
Ilden. Det pludselige Faktum, at man sloges i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
