Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end føre en lang Samtale. Han undrede sig
over den krigerske Ro, de saa hurtig havde
tilegnet sig, og især blev det ham paafaldende,
hvor kraftig Stemmerne lød. Det var som
nystemte Instrumenter. En Officer tilbød at gaa et
Par Skridt med ham og vise ham et Sted, hvor
han kunde se godt. Undervejs hørte Kapitajn
Winter en Fugl fare over sit Hoved og udstøde
en underlig Piben. Han spurgte sin Ledsager,
hvad det var for en Fugl, hvortil Officeren svarede,
at det var en Kugle. »Jeg skal aldrig nægte,«
plejede Kapitajn Winter senere at fortælle, »at
jeg ønskede mig ombord; for, ikke at tale om,
at jeg ikke havde stor Lyst til at blive ramt, saa
havde jeg ikke Lov til at lade mig saare eller
dræbe der; jeg var udsat for at ske Allandsens
Ulykker af mine Foresatte og blive udlet til af
hele Verden, hvis jeg fik en Arm eller et Ben
slaaet istykker. Men Landofficeren satte saadant
et ækelt Smil op,’og saa maatte jeg jo blive.«
Altsaa, Kapitajn Winter blev; men han fandt
snart det Sted, som Landofficeren havde anvist
ham, temmelig ubehageligt; thi der sang mange
Fugle. Med det strategiske Blik, som Mennesket
hurtig tilegner sig under saadanne
Omstændigheder, opdagede han, at et lille Stykke derfra var
der bedre Dækning, og der stod ogsaa en lille
Trop Soldater. Winter gik derhen og hilste paa
Officeren. Det var Lieutenant Hansen. De havde
ikke set hinanden siden hin Aften i Humlebæk,
og for Begge var det vel ved i Hast at tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
