Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spøg, Hr. Ibald, for en Mand, der sidder i et
Geschäft og har Familie og sidder for en stor
Husleje og med fremmede Penge mellem Hænder.
Tror De, han kunde gaa paa Børsen? Da Klokken
var Fire, var den ene af Kommiserne saa naadig
at komme hjem uden at sige saa meget til sin
Principal som: Undskyld. Sige dem Noget, det
tør man ikke; de vil forsvare Landet og jage
Tysken ud, pyscht, de er store Herrer!
Principalen skal maaske endnu børste deres Støvler,
naar de vil gaa. Nu spør jeg: er det Ret? Der
er hundrede unge, stærke Personer, der gaa paa
Gaden og slide Stenbroen og ikke tage sig nogen
Verdens Ting for; de burde gaa i Krig og jage
Fjenderne ud og lade Kommiserne sidde hjemme!
Om Forladelse, Hr. Ibald, jeg mente ikke, at De
slider Stenbroen, Hr. Ibald; men De er en løs
og ledig ung Mand, og Vorherre vil lægge sin
Velsignelse deri, naar De gaar i Stedet for de To
eller blot den ene af dem!«
»Naa, saadan! —Ja, men, Hr. Levi,« svarede
Ibald, »en Frivillig kan ikke gaa i Stedet for en
anden Frivillig. Naar jeg gaar, blive vi Tre.« •
»Naar vil De gaa, Hr. Ibald?« spurgte Levi
nedslaaet.
»Jeg ved ikke rigtig endnu. Jeg kunde have
stor Lyst til at gaa til Kavalleriet.«
»De kan vist blive en net Husar,« sagde
Levi beundrende.
»Ja; men det er kjedeligt, nu har jeg gaaet
og lært Infanteri-Exercitsen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>