Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det er, et Sving, som den blotte Vilje end ikke
har Anelse om. Saa kommer efter en
samvittighedsfuldt anstrengt Dag en tung eller dyb Søvn,
og ved Morgenens Frembrud, i det Øjeblik man
vaagner, fornemmer man en Sorg eller Noget,
der ligner Sorg, en Tyngde, en Smerte, et Savn,
og endnu halvt indhyllet i det legemlige
Velbehag, som Søvnen har efterladt, siger man til
sig selv: »Men hvad er det dog? Intet Ondt
truer mig; der er ikke for Alvor det Ringeste i
Vejen med noget af mine Anliggender; jeg kan
jo tage Livet, som det er, Solen skinner, jeg
kan være glad — hvis jeg blot et eneste Øjeblik
idag kunde se hende, og hvis jeg kunde opdage,
eller hvis jeg kunde tænke mig–« og saa
pibler den urimelige Længsel ind i hver
Blods-draabe, Erindringen om hendes Øje, hendes Smil,
hendes Skikkelse bringer én Duft fra hende, der
gjør Hovedet svimmelt, pinefuldt, lyksaligt
svimmelt, og midt i dette kommer Angst, Skinsyge
mod Enhver, hun maaske foretrækker, og bringer
Hjertet nær til en Hvirvel, en Fortvivlelsens
Malstrøm, hvorfra det kun reddes ved at klamre
sig til et Haabets Halmstraa eller ved, at man
springer op og tager sig hvilketsomhelst for
— — saadan bærer man igjen hele sin
fryde-fulde Sorg, ligesom Prins Agib, da han vaagnede,
havde den Gamle paa Ryggen og ikke kunde
ryste ham af.
Og der er Intet at gjøre derved. Savnede
man Penge, saa kunde man vinde i Lotteriet,
M. Goldschmidt. VII. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
