- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Syvende bind: Fortællinger og Romaner, I.-III. /
468

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig selv; han kunde ikke alene sige det, men det
var ogsaa sandt. Tiden var blevet demokratisk;
i Frankrig hed man igjen Citoyen i Stedet for
Monsieur, og han kunde derfor med Sandhed
sige, at han heller ikke brød sig om en Titel
eller desl.; den Slags Flitterstads, hvis Værd kun
beroede paa en Fordom, havde han altid bedømt
rigtig og kun tillagt den nogen Betydning, fordi
han som praktisk Mand erkjendte, at man til en
vis Grad maa underkaste sig sin Tids Fordomme.
Han følte i sit Hjerte, at han egenlig hadede
eller foragtede de Klasser, der vare Fordommens
Bærere, og som i Svagelighedens, Ynkelighedens
Dage havde pyntet sig med Flitterstadsen. Følgelig,
opsøge de aristokratisk Misfornøjede, stille sig
imellem dem og være fornem-gnaven eller malicieux,
kunde ikke falde ham ind, især da de ikke vare
meget tilgængelige. Hvad vilde han da? Han
vilde i Virksomhed imellem Mænd, som havde
Magt, men som ikke stode Fare for at miste
Magten. Han havde Evne til at følge saadanne
Mænd blindt, var beredt til at stille en god Del
af sin Formue til Tjeneste for deres Partiformaal;
han vilde være udholdende, tro og klog; han
manglede aldeles ikke Andet end enten
Enthu-siasmen, Evnen til at kæmpe alene endog blot
en liden Stund, eller den lille Smule Enthusiasme,
der er nødvendig for at finde saadanne Mænd og
tro paa dem.

Uden just ligefrem at spørge om Raad søgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/7/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free