Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han at sige, og deraf uddrog han som Lovgiver
den rigtige Sætning, at man skulde forhindre
Tyveri ved at befordre Erhverv og Kundskab. »Man
maa ikke stole paa Folket,« mente han; »have
vi høj Told, vil Folket smugle eller beskytte
Smugleriet; hvad man kalder moralsk, bliver
Folket ved ikke at fristes til at være umoralsk.«
At blive formuende var for ham det Samme som
at komme ud over Fristelse, den højeste Kultur
vilde være den højeste Rigdom, en dydig Trængende
var noget nær et Mirakel; »men jeg tror nu ikke
paa Mirakler.« Heraf fulgte det Praktiske, at han
vilde have Embedsmænd godt lønnede, for at de
ikke skulde sælge Retten eller besvige de offenlige
Kasser, og for at hans Parti skulde blive det
dydigste, vilde han have det ind i de bedste
Embeder. »Det Værste, jeg ved,« sagde han
engang, »er en Mand i smaa Kaar, der hele sit
Liv er fristet til at forbedre dem ved at gjøre et
Kup, men ikke vover det og kun driver det til
et ubetydeligt Snyderi engang imellem. Han faar
aldrig Kraft til at udrette Noget for Andre og
pines hele sit Liv, snart af Længsel, snart af
Anger. Havde han tidlig gjort et rask, heldigt
Kup, saa kunde han i det Mindste gjøre det
nogenlunde godt igjen ved at blive til Noget for
Andre.«
Imod hans Anskuelser indvendte En engang*
at ifølge Erfaringen var næsten altid den fattigere
Del af Befolkningen den mest patriotiske, den„
der mest haardnakket forsvarede Landets Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
