Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hovedsagelig var rettet paa det store, nye
Vaanings-hus, og at Murer- og Tømmerfolkene fik Instrux
andenstedsfra; men Morten undgik at føle det,
fordi han, af instinktmæssig Frygt for ikke at
blive adlydt, ikke befalede. Han nøjedes med sin
Fabrikvirksomhed, der tillige var hans Glæde og
Lidenskab og lod ham glemme. Vilhelm, der
ikke vilde foranledige noget Sammenstød, gjorde
med stor Forsigtighed Forespørgsler med Hensyn
til, hvad han ønskede udrettet, og der blev med
lignende Forsigtighed og megen Høflighed givet
ham et undvigende Svar. Der var allerede nu
en virkelig Forandring, og det havde han strax
formodet. I Stedet for, at det Hele efter hans
Plan skulde være en Anstalt, hvor dygtige
Mennesker arbejdede sammen med Selvstændighed og
en vis Broderlighed, ledede af et Princip og en
stor Anskuelse, var det blevet en almindelig
Fabrikdrift, hvor Kapitalen exploiterede Arbejderen,
saalæfige der var Livskraft nok i ham.
Og medens han saaledes saa sig afskaaren
fra Haabet om at kunne arbejde for en lys og
betydelig Livsanskuelse, der i lykkelige Øjeblikke
havde udfoldet sig af hans Natur og ret egenlig
gjort ham til Mand, havde han sin egen
personlige Sorg at bære, hin Sorg, som dog tillige var
vækkende og opholdende; thi paa de sandt
Forelskedes Maade haabede han paa et Under, der
skulde foregaa i et andet Menneskehjerte, eller
greb efter den sublime Forsagelse, der skulde
træde i Underets Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>