Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom pludselig. Den stolte Ellinor vilde hellere
have døet end gjort sin Husjomfru til sin
Fortrolige, og denne Husjomfru, halv Bondepige, halv
»Jomfru«, vidste Alt, men lod hende blive i den
lykkelige Overbevisning, at hun hverken saa eller
hørte. Enten fordi Becker i det Punkt var
forstandig og brav, eller fordi han i Else saa en
Del af Publikum, et Vidne, havde han ikke Øje
for sin Husjomfrus Kjønhed, men paaskjønnede
hende for det, hun var, og Elses Forhold til
Huset blev derved fuldstændig godt.
Der kom baade ældre og yngre Herrer i
Huset, som benyttede et gunstigt Øjeblik til at
vise den friske, kjønne, nette Else deres
Opmærksomhed. De skulde blot Alle have vidst,
hvorledes hun iagttog dem, saa det komme og snart
fandt, at hun Intet lærte af deres Ensformighed.
Efter Krigen kom ogsaa Kapitajn Hansen. Han
kjendte naturligvis ikke hende, da han aldrig
havde set hende; men hun, som havde talt med
Kapitajn Winter og set en anden Officer blive
eskorteret forbi fra Stævnemødet, havde trods
Dunkelheden set hans Fysiognomi og aldrig glemt
det. Synet af ham satte hende i en stor
Sindsbevægelse; men da Kapitajnen kneb hende i en
af Fingerspidserne, ligesom en anden Herre kort
i Forvejen havde gjort, gik Bevægelsen over.
Han gjorde det enten paa Grund af det Blik,
hvormed hun saa paa ham, eller overhovedet af
gammel Garnisonsvane: den var ikke udbrændt
af Fjendens Ild eller under Duellen paa Dybbel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
