Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maade var isprængt med hvidt. Han syntes at
være nogle og halvtreds. Ferdinand havde jo
paa Overfarten oftere set ham, men flygtig.
Men hvad saa? Kunde denne Mand, fordi han
om en anden Mand havde fortalt Noget, der
lignede det, som skulde være hændt hin Jacobæus,
give nogen videre Oplysning? Og hvis han
kunde, vilde han? Og hvis han baade vilde og
kunde, hjalp det saa? Advokaten havde jo sagt,
at der Intet var at gjøre, om man ogsaa viste
ham selve Jacobæus paa Kjøbenhavns Gade, og
nu var her i det Højeste et svagt Spor ved
Sydamerikas Kyst.
»Ja, det er nu det Samme,« sagde Ferdinand;
»nu har jeg bidt Mærke i ham, og nu kan vi se
imorgen.«
Men det var ikke Skæbnens Vilje, at
Ferdinand paa denne Maade skulde følge Sporet.
Han blev afløst fra sin Vagt og gik tilkøjs, og
da han var purret ud, kom han netop tidsnok
paa Dækket for at se, at der paa Siden laa et
lille Dampskib, som modtog Posten og nogle
begunstigede Passagerer, blandt hvilke hin
Fortæller.
Det var jo ærgerligt; men Ferdinand trøstede
sig strax: »Der kommer dog aldrig Noget ud af
den Prokuratorsag I Det er altfor vidtløftigt. Nej,
Bedstemoder har givet mig i Kommission at rejse
Familien op. Hun sagde, at jeg skulde passe paa
min Broder. Hun sagde, hvad der hørte til, at
Ravnen kunde findes. Og jeg har været tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
