- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Syvende bind: Fortællinger og Romaner, I.-III. /
579

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

naturlig og rimelig, men som han og maaske
heller ikke Krog dengang havde tænkt sig.

Han gik til sin Moder og Broder, og
end-skjønt de ikke vare istand til at forstaa
Bevæggrundene, begreb de alle Tre den simple
Kjends-gjerning, at man vilde have dem bort. Moderen
mente dog, at Morten skulde tage ind og tale
med Etatsraaden; men et Instinkt sagde Morten,
at saasnart denne Mand ikke var helt, hvad han
havde havt Udseende af at være, saa var han helt
noget Andet, og efteråt der var blevet opdaget
Tvetydighed i hans Ord, følte Morten Undseelse
ved den blotte Tanke at skulle se ham.

Morten var den Første, der efter en Dags
Tids Grublen sagde, at hellere end være
Tjenestetyende paa sin egen Fabrik vilde han gaa ud i
Verden som simpel Arbejder, og i det Øjeblik,
da Vilhelm saa, at hans Slægt truedes med at
synke under en Overmagts Tryk og behøvede
al Sjælens Frejdighed for at frelse sig, og at der
var Frejdighed, var ogsaa han beredt, vilde stille
vige for Ottilies Overmagt og tage sig selv bøjet,
men ikke knækket, til et andet Land.

Han talte til Morten om Kapt. Hansens
Plan, og da Mortens Fantasi blev sat i Bevægelse
og han tilmed hørte, at Vilhelm vilde med, greb
han Planen med stor Iver.

»Naar vi blot holde sammen,« sagde han,
»saa har det ingen Nød, og hvem ved, maaske
Ferdinand ogsaa kommer til os!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/7/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free