Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
koldt Vand! Jeg maa finde hans Familie og faa
at vide, hvor han er.« — Og i sin Ivrighed rejste
Kapt. Winter sig for at gaa.
Den lille Scene havde med Et drevet Blodet
tilbage til Ottilies Hjerte. Hun levede igjen,
fordi Nogen levede. Der var Mennesker, som
havde lidt Uret, og som stille havde taalt den og
gaaet deres egen Vej, maaske i Forladthed og
Kummer, men med Bevidstheden om at være
Noget i dem selv. Og der var Folket — den
begede Trøje, som havde staaet for Skud og
kæmpet sig fremad — og ved en besynderlig
Ideassociation gik hendes Tanke fra den begede
Trøje til et fransk Vers:
aC’est que la Liberté n’est pas une comtesse.*
»Carøe,« sagde imidlertid Obersten, »vi har
en Carøe, unge Morten Carøe, paa Fabriken —
saa kunde Du jo tage ned med og se, om det
ikke var af den Familie.«
»Hvor er den Fabrik, Onkel?«
»Nede ved Helsingør.«
»Nej, ellers Tak, Onkel, det er for langt at
søge, naar jeg rimeligvis kan finde nærmere–
men hvad er det med den Fabrik? Er Onkel
blevet Fabrikant?«
»Aa, jeg er lidt interesseret i en lille
Anstalt, som vi kalde Fabrik. Jeg fik rent tilfældig
Lejlighed til at sætte en flink Fyr i Vej, og nu
har jeg faaet Underretning om, at man har
indrettet det meget kjønt for mig dernede, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
