Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Forskjellen løftede Mdm. Carøe. Men Ottilie
fandt ingen Grund til at bemærke Nuancen; den
udslettedes for hende ved selve Fortroligheden,
der syntes at være mellem de Tre. Da de en
Stund vedbleve at samtale, sagde Ottilie til sig
selv: »Det er dog mærkeligt, hvordan simple
Folk kunne finde Stof til Tale. De
Ubetydeligheder, der foregaa i deres Liv, maa dog snart
være behandlede og udtømte, skulde man synes.
Men de blive ved og blive ved, uden at der
egenlig er Tanke eller Indhold tilstede — et
besynderligt, snakkende Liv, en evindelig
Fortrolighed, blot fordi man ikke har noget Eget at
holde paa.«
Om det imellem kjøbenhavnske Damer altid
er bedre, fandt Ottilie i Øjeblikket ingen
Anledning til at undersøge; hun forestillede sig blot
Simpelhedens Liv i dets Pine for dem, der skulde
dele det uden at høre dertil.
Men det forjog ikke Kjedsomheden eller
Utilfredsheden. Hun satte sig til at skrive et
Brev til sin Fætter Fredrik; det skulde være en
lunefuld Skildring af Ensomheden og Alt det,
som ikke var at finde her; men hun mærkede
efterhaanden en virkelig Mangel paa Lune, en
Træthed og Uro, som hendes Fætter Kapitajnen
hverken behøvede at kjende eller kunde
interessere sig for. Imedens hun betænkte sig paa, om
hun skulde fortsætte eller ej, kom hendes Fader
og foreslog en Spadseretur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
