Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv skulde gaa hen med Plage angaaende den
eller den Jeremias Krog. Kunde man ikke her
eller andensteds tage sig af en lille Kreds,
undervise Børnene, se til Forældrene, bringe Medicin,
hvis Børnene fejlede Noget, finde en
Sysselsættelse, hvori der var nogen Velsignelse, kort:
hun mente omtrent dette, at man kunde finde
Ro og Lykke ved at være en velgjørende, fornem,
kjærlig Fe.
En Kone kom, og det syntes Ottilie, at det
var en af dem, der havde talt med Mdm. Carøe;
men det forhindrede naturligvis ikke, at hun, især
i sin nuværende Stemning, kunde sige et
imødekommende Ord.
I Løbet af Samtalen sagde Konen, at
Boligerne her vare usunde. De stode paa en raa og
fugtig Jord, og man havde rigtignok lovet, at der
skulde blive drænet; men den Bekostning havde
Kammerraaden ikke villet indlade sig paa.
»Men det er jo en stor Skaml« udbrød
Ottilie, »jeg vil strax tale til min Fader derom.«
»Ja, men kan han hamle op med
Kammerraaden?«
»Min Fader er Oberst Winter.«
»Naa, saa er det maaske ham, der har sendt
Kammerraaden herud?«
»Nej, det tror jeg ikke; det ved jeg ikke af.
Men jeg vil strax bede Fader —«
»Det skal Vorherre lønne Frøkenen for, hvis
De kan udrette Noget,« sagde Konen; »det er jo
slemt for Børnene.«
M. Goldwhmldt. VII. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
