Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt efter gik Ottilie ned, og da hun kom tæt
forbi Mdm. Carøes aabentstaaende Vindue, saa
hun ind. Deres Øjne mødtes igjen, og Ottilie
sagde, idet hun traadte hen til Vinduet: »Jeg
maa dog takke Dem, Mdm. Carøe, fordi De har
været saa hjælpsom mod os. Pigen siger, at hun
har laant adskillige Ting hos Dem.«
De kom i Samtale, og Mdm. Carøe viste
hende deres lille Lejlighed. Der var saa
tarveligt, men saa ordenligt, »en appetitlig Fattigdom«
vilde en Gourmand sige; »en rørende Fattigdom«
vilde Ottilies Hjerte have sagt, men nænnede det
ikke.
»Og her er min Søn Vilhelms Værelse,«
sagde Mdm. Carøe og aabnede Døren til en lille,
firkantet Stue, hvor der paa Væggen over
Skrivebordet hang to Kaarder paakors. De vare
Værelsets eneste Pynt. Ottilie havde samme
uvil-kaarlige Lyst, kun i langt stærkere Grad, til at
gribe dem, som engang Huggerten i
Orlogsskibet. Hvad Huggerten utydelig havde spaaet
om, var her opfyldt: der var Blod paa disse
Kaarder, ikke Blod i almindelig Forstand, men
Blod adelig tilbudt og udgydt paa Valpladsene.
Hun vendte sig hurtig og spurgte: »Hvor
er Deres Værelse, Mdm. Carøe?«
Mdm. Carøe førte hende til et andet lille
Kammer, og der stod en saadan Seng med simpel
Fjæl, som Ottilie havde tænkt paa.
Hun satte sig hen paa Fjælen og søgte at
stjæle blot et Sekund fra Mdm. Carøe for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
