- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Syvende bind: Fortællinger og Romaner, I.-III. /
602

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han ikke, som han havde haabet, var bleven
bragt nærmere, mente han dog nu at maatte
udrette sit Ærinde, spurgte efter Vilhelms Værelse
og gik til det som en Matros til Kapitajnen.

»Med Forlov, maa man komme ind?« spurgte
han efter at have pikket paa Døren og aabnet
den paa Klem.

»Ja, naturligvis.«

Ferdinand stod med bankende Hjerte. Han
kunde aldrig sige Broderen, hvad han havde søgt,
hvor fuldstændig han havde givet sig hen til sin
Søgen, og hvor meget han derved havde tænkt
paa de Andre fremfor paa sig selv. Det var ikke
at se paa ham, at han var idel Kjærlighed; han
stod der forlegen og kejtet, som om han vilde
bede om Noget, men ikke havde Mod. Nogen
Egoisme var der jo rigtignok i ham i det Øjeblik:
Han vilde have den sidste Dom for, om det, han
medbragte, havde nogen Værdi, om han kom
tomhændet hjem eller havde den Ære ogsaa at
bringe Noget tilhuse.

»Jeg vilde nu sige Dig det,« sagde han
endelig, »at med det Samme, jeg saadan har faret,
har jeg ogsaa spurgt mig for efter ham, der snød
Bedstemoder.«

»Naa, Du Stakkel, har Du gjort Dig den
Ulejlighed?« sagde Vilhelm blidt, men efter
Ferdinands Mening højst overmodig. Ferdinand
vidste ikke, at Ordet Stakkel ikke gjaldt ham
alene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/7/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free