Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdningen kan ty til, og det er Interessen for
»polske« Historier. En besynderlig Naivitet
blandet med Fiffighed, Uforskammethed, slaaende,
funklende Vid, Selvironi, synes fortrinsvis at
udmærke de polske Jøder, og Anekdoter om dem
spredes fra Leipzig Messen ud over alle de Lande,
hvor Jøderne forstaa det Jargon, den Blanding af
Tysk og Hebraisk, som kaldes »Mauscheln«, og
som ved sin ejendommelige Rhytmus og sine
Ordspil giver disse Historier deres egenlige Kryderi.
Under Maaltidet, som i Førstningen var tavst og
stift, begyndte først En at fortælle sin Sidemand
en saadan Historie, en Anden huskede en, som
ogsaa var god, og en Tredje havde hørt en ny.
Snart var man saa gemytlig, som fælles Latter
kan gjøre et Selskab. Den anselige Mand gjorde
ikke Fordring paa at føre Ordet, men tillod
godmodig, at man morede ham med at fortælle. Ved
at iagttage denne Sagernes lykkelige Gang
svømmede Simon Levi i Henrykkelse og begyndte at
tro sig en sand Balboes, en stor Vært. Men
Skæbnen vilde, at han af ganske Lidet skulde
styrtes fra sin Højde. I et kristent Bordselskab,
hvor der blev fortalt saa muntre Historier, vilde
Stemningen stige og blive forhøjet af Vinen.
Men Jøderne drikke meget lidt. De komme ikke
let ud af deres Natur, ud af den hele
Besindig-hed, passende for praktiske Folk og for religiøse
Folk, som vide, at Maaltidet skal endes med en
værdig Fremsigelse af den lange hebraiske
Takkebøn. Man ophører aldrig ganske at være en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
