Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det stod skrevet i Skæbnens Bog, at
netop der, hvor Simon vilde glemme, skulde han
paa egen Maade blive mindet.
Der blev Intet sparet paa Gidel; hun havde
ikke blot en af Byens berømteste Læger, men de
bedste jødiske Vaagekoner; der blev lagt Halm
udenfor Huset, for at hun skulde kunne sove.
Hvergang Simon kom ud paa Gaden, gjorde det
ham bitterlig ondt, at Gidel ikke selv kunde se,
at hun laa syg som en Prinsesse. Der var i den
Stilhed, som Vognene pludselig iagttoge nær ved
Huset, noget næsten ligesaa Højtideligt som ved
Forbøn i Synagogen. Men hendes Sygdom tiltog
eller kom til en Krise, og Lægen erklærede, at
han maatte skride til en Operation.
»Er der Fare derved?« spurgte Simon beklemt.
Lægen svarede: »Vi staa jo Alle i Guds
Haand; men egenlig, overhængende Fare ser jeg
ikke. Det er ikke værdt at opsætte; jeg vil komme
lidt efter Middag.«
Da han var kommen igjen med sine
Instrumenter og havde lagt dem tilrette, bemærkede
Simon Levis skarpe Øjne, at han gjorde Korsets
Tegn over dem. Skjønt man sjelden i det
daglige Liv ser det Tegn blive gjort, kjendte Levi
det dog næsten instinktmæssig og antog, at Lægen
var bekymret med Hensyn til Operationens
Udfald. Han sagde med tilspidset Mund, der saa
baade indsmigrende og lidt maliciøs ud:
»Undskyld, Hr. Professor, De gjorde et lille Kryds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
