Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sysselsat med Dagens Begivenheder, med
Familie-og Handelssager, fornægtede ikke ligefrem
Jødedommen, men vilde ikke lade den træde frem
som sondrende fra det øvrige Samfundsliv og
vilde ikke generes af dens Fordringer. Enhver
Tale derom i Simons Nærværelse blev undgaaet
saa vidt mulig, men kunde naturligvis ikke
aldeles udelukkes. Man havde altfor mange
Minder fælles, og enhver Højtid, hver Løverdag,
ja hver Tilberedelse til et Maaltid kaldte dem
frem. Søgte man for Freds og god Omgangs
Skyld at glide hen derover, saa kunde dog Simon
ikke altid lade være at give en Mindelse, et lille
kritiserende Hib, og ved Lejlighed svarede man
ved triumferende at paakalde den sunde
Menneskeforstand eller endog Videnskaben. Saaledes
beviste man engang klarlig, at ved Hjælp af
Astronomien var det nu muligt, saa nøjagtig at bestemme
Nymaanens Fremkomst, at visse Festdages
Dobbelthed derved blev en Urimelighed.
Simon blev et Øjeblik overrasket, men sagde
ved Hjemkomsten til Søsteren, Gidel: »Din
Broder Mortche er en lærd Mand; han har
bevist, at man behøver ikke at holde anden Dag
Nytaar, anden Dag Paaske og saa videre, og
derfor holder han ikke første Dag Nytaar, første
Dag Paaske og saa videre. Nu skal jeg sige Dig
Noget, Gidel; ved Du, hvad jeg vil gjøre? Nu
vil jeg netop holde anden Dag hellig. Hvorfor?
Bryder Vorherre sig derom? Kan han ikke leve
rolig i sin Himmel, enten jeg holder første eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>