Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde ske. * En Forretningsmand bliver aldrig
med sin gode Vilje Uvenner med Nogen; han
har under sin Færden og Livskamp ingen Plads
for ideale Fordringer, Stemninger eller Særheder;
et Menneske, han engang har gjort Bekjendtskab
med, er og bliver ham et Middel til andre
Mennesker, et Led i Kæden, ad hvilken man føler
sig frem til en »Forretning«. At Simon trak sig
tilbage i Privatlivet, gjorde i saa Henseende ikke
ringeste Forandring; man vænner sig ikke af med
sin Natur, og Simon lod aldrig Ibald gaa forbi
uden at hilse og standse og spørge, hvorledes
han havde det, og hvad Nyt der var i Byen, og
aldrig skiltes de, uden at Simon tilføjede: »Værsgo
besøge mig.«
Der var den Lighed imellem Ibald og Simon
Levi, at ingen af dem syntes at forandre sig i
Aarenes Løb. Med Undtagelse maaske af et Par
Rynker og en enkelt sølvagtig Stribe i det
ravnsorte Haar var Simon Levi at se til ganske som
den Dag, vi første Gang traf ham hos Krog, og
som han rimeligvis havde set ud længe før.
Han blev ikke gammel, fordi han aldrig havde
været ung, fordi fra hans tidligste Barndom
Anstrengelse, Beregning og Bekymring havde været
hans Lod. Ibald blev heller ikke gammel af
Udseende, men af en anden Grund: fordi
Ungdommelighed var hans Natur, han kunde ikke
blive af med den uden ved Døden. Hans Kinder
havde vel havt en friskere Farve, da han var
Barn; men de vare i hans halvtredsindstyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
