Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havet, og hvor det naaede hen, vilde han
engang komme og bringe sin Tro til sin Udkaarne
— geb —.«
»Geb? Hvad er det?« spurgte Kusinen.
»Det er Ingeborg,« svarede Frøken Hjelm
med en troskyldig Simpelhed, der viste, hvor
dybt hun havde trot paa Sendelsens Alvor.
»Det var da mærkværdigt!« sagde Kusinen
og tilføjede med et Smil, der syntes at spille
over i det Ironiske: »Og besluttede Du dengang
at forblive i ugift Stand, indtil den ubekjendte
Brevskriver kom og indfriede sit Løfte?«
»Det vil jeg ikke sige,« svarede Ingeborg,
der lige saa hurtig kom en garde; »men Brevet
bidrog maaske til, at jeg senere har gjort lidt
strengere Fordringer, end efter Omstændighederne
kunde opfyldes.«
»Naa, og nu?«
»Nu forærede jeg Frøken Brandt Brevet.«
»Forærede Du det bort? Hvorfor?«
»Fordi jeg erfarede, at den Mand, der maaske
eller rimeligvis skrev Brevet i sin Ungdom, har
omtalt det højt og lydelig og er Assessor i en af
Retterne.«
»O, jeg forstaar,« sagde Kusinen halvhøjt,
»naar Idealet opdages at være en Assessor, saa —«
»Saa er det ikke idealt længer; nej. Det
Hele var blevet befamlet ved at blive virkeligt.
Jeg vilde ud af Fristelsen til at tænke paa ham.
Fri til ham, melde mig hos ham som den
lykkelige Finder kunde jeg da ikke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
