Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imidlertid holdt Herløvs samvittighedsfuldt
paa Hemmeligheden og mærkede kun
efterhaan-den, først af Miner, saa af dunkle Ord, at
Begivenheden sysselsatte hele Byen og Omegnen,
men under en Skikkelse, som de ikke havde fore«
stillet sig. Det gik saa naturligt til og var dog
saa diabolisk. Herløv kunde have stillet sig op
paa Torvet og raabt: »Jeg ved, jeg sværger, at
min Kone er. aldeles uskyldig!« og alle Tilhørere
vilde med den alvorligste Mine have svaret: »Ja,
naturligvis 1« og gaaet hjem med et Smil. Da
paakom der Herløv og Kone hin sælsomme,
bitre Skamfuldhed over, uagtet Æren var i
Behold, at have mistet det gode Navn. Under
Herløvs Blik var Velding blevet lille; men nu
var det, som om Herløvs Hus blev lille under
Folks Blik, trak sig tilbage fra Verden og blev
forladt af Verden.
Der var nu, som alt bemærket, det ved
August Velding, at han var vant til Absolutisme.
Absolutismen siges at gjøre Hjertet mildt, naar
den fromt adlydes, men haardt, naar den møder
Modstand, og maaske Veldings Hjerte allerede af
Natur ikke var blødt. Jo mere han tænkte over
Sagen, desto dybere følte han sig krænket af
Herløv. Det Blik, hvormed denne havde fulgt
ham ud, vilde ikke af hans Erindring; man skulde
trot, at det ligesom Bien ikke blot havde stukket,
men efterladt sin Braad i Saaret, saa at der kom
Betændelse. Og Maaden, hvorpaa han tænkte
paa Mdm. Herløv, bidrog til at forøge og irritere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
