Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvordan da?« spurgte Vennen og satte sig
ved Siden af Herløv i Krogen ved Vinduet
nærmest Døren.
»Jeg har idag formelig og højtidelig friet hos
Agenten.«
»Potz Tausendl Naa, men siden Du sidder
her, maa jeg antage, at han gav Dig en Slidder
for en Sladder.«
»Nej. Han sagde, at saalænge han levede,
skulde jeg ikke faa hans Datter, og efter hans
Død heller ikke.«
»Naa da! Kunde Mindre ikke gjøre det!
Gav han ingen Grund?«
»Nej; tvertimod, han sagde, han havde Intet
imod mig, indrømmede, at jeg var en agtværdig
ung Mand med en hæderlig Karriere for mig;
men der kunde ikke blive Noget af. Og det
sagde han ikke med Vrede eller Lidenskab, men
med den koldeste Ro, som om det var en
Møllesten, der talte, og ved det, at han jo næsten er
blind, var der et Udtryk .... det blev mig saa
skæbnehaardt, uhyggeligt, at jeg var nær ved at
faa ondt.«
»Den gamle Ræv — om Forladelse, at jeg
taler saadan om Din Svigerfader — nej, om
Forladelse –naa, det er det Samme; men han
tror vel, at Du frier til hans Penge.«
»Gid det var saa vel! Penge kan erhverves.
Men det lod ikke dertil.«
»Naa, og hvad nu, stakkels Fyr? Endskjønt,
Du er dog ikke saa meget at stakle endda. Var der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
