Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa indtraf det en Foraarsmorgen, da han
efter et Uvejr kom ned til Aaen, at han saa et
Træ omstyrtet paa den anden Bred. Det var
revet op med Röde og laa ligesom et Menneske,
der havde lidt stor Overlast og efter at være
blevet dræbt var kastet paa Hovedet ud i Aaen.
Han blev ganske beklemt ved at se den Vildhed,
som de hemmelighedsfulde, tavse Træer om Natten
havde udøvet imod hinanden, indtil han opdagede,
at det fældede Træ lidt efter lidt gled nedad, og
at Grenene kom nærmere over til ham, saa at
der dannedes en Bro. Saa blev det mere end en
Bro: en besynderlig venlig Indbydelse; de
derovre havde opofret en af deres egen Slægt for at
lade ham komme til dem.
Han gik over Broen og ind i Skoven, og i
Følelsen af at være hemmelighedsfuldt ventet
kunde han ikke forstaa, hvorfor de store, mørke
Egetræer, altsom han nærmede sig dem, bleve
tavse. Det begyndte at forekomme ham, som om
han dog ikke var velkommen, som om de kun
for hans Skyld toge Skikkelse af Træer og faldt
hen i en Stilhed, der voxede og voxede, saa at
han kunde høre sit eget Aandedræt og fornam
sig saa ene, at han syntes sig selv nær ved at
forsvinde tilligemed hele Verden.
Saa raslede det i nogen Afstand, og det var,
som om der foer et venligt Smil gjennem
Stilheden, og noget Hvidt gled hen mellem Træerne,
og da han fulgte Retningen, kom han til et Sted,
der lignede mange andre aabne Pletter i en Skov,
M. Goldschmidt. Vin. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
