Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde glemme deres medfødte Forsigtighed og*
komme ganske nær til Gaarden under deres
Søgen og Kalden efter Magen. Saa kunde man
blive Vidne til Rævens store List, naar den for
at skuffe Haren efterlignede Magens Stemme og
fik den lokket nær og bed den ihjel. Det var
sære Skrig, som da lød om Gaarden. Om Dagen
vidste man godt, hvad det var; men om Aftenen
i Folkestuen sagde man dog, at det var noget
Andet. En Stund efter Hørtes en ny, men
for-nøjeligere Lyd: det var Hjeilen, som kom, snart
fulgt af Præstekraven, Stæren og de andre Fugle*
og saa varede det ikke længe, før man i en lille
Sanddal, der blev varm af Solen, fandt en
Stedmoderblomst skudt op eller Kongens Knapper
eller Mariæ Guldtøfler eller en anden beskeden
Blomst med blide, lyse Farver.
Men besynderligst, ja fast underfuld var
Klitten paa en af de stille Efteraarsdage. Saa
foregik der noget Hemmelighedsfuldt med Luften,
der stod stille i Dalene og blandedes med en let
Taage fra Havet, og det samme
Hemmelighedsfulde trængte ind i Bakkerne og levede i dem.
Alt var uendelig roligt og kunde dog falde paa
at røre sig, langsomt løfte sig eller brede sig ud>
og der kunde komme Lyd, som ikke syntes af
denne Verden, ganske svage og dog af saadan
Magt, at Ingen kunde staa imod dem. Det
kunde Paul selv afgive Vidnesbyrd om; thi
engang paa en saadan Efteraarsdag henad Aften —
i hans sjette eller syvende Aar — da han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
