Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Tilbøjeligheden til at give Foræringer
op-kommer vel — naar de ikke skulle være en Slags
Betaling, Forudbetaling eller Bestikkelse — af en
vis højere Civilisation, hvor man er naaet ud
over Livets Nødtørft og kan lægge Vind paa det,
der formilder og forskjønner Livet. Den
For-æriilg, som Andersen havde sendt Skolelæreren,
var forresten en Gaas, og vel kunde den synes
ikke at have egenligt Værd som Venskabs- Gave
for en Mand, der selv havde et Par Gæs gaaende
udenfor sit Hus; men det er vist, at Mortensen
aldrig vilde have nænnet at slagte en af dem til
eget Brug, hvorimod det fulgte af sig selv, næsten
som en Æressag, at den af Andersen givne Gaas
ikke var til at sælge, den maatte være til Fest, og
Paul blev indbuden til Festen, en rent huslig
Fest; thi der var ikke Flere tilstede.
Man begyndte Maaltidet med Smørrebrød og
Ost for at tage Braaden af Appetiten, inden man
kom til selve Gaasen; men i Anledning af Dagens
Højtidelighed fremtog Mortensen en halv Flaske
Gammelrom, som han havde faaet foræret af
sin Kjøbmand i Hjørring. Rom komplimenteres
som bekjendt ganske modsat Damer: man kan
aldrig gjøre den gammel nok, og den bliver
mildere med’ Aarene. Den, Mortensen havde
faaet foræret, var skrækkelig ung og meget stærk.
Paul var ikke vant til at drikke Spiritus; han
havde gaaet over Klitten i en stærk Nordostvind,
og der var meget varmt i Stuen, saa at den lille
Snaps, Mortensen skænkede for ham, strax steg
å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
