Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine Undersøgelser næsten til at behandle
Drukning som en arvelig Familiesygdom. De gamle
Historier om Rye Aa og Aamanden kom frem
igjen, og derfra kom man over til Sagnet om
det skæve Kirketaarn, om Ridderens Søster og
den stakkels Engelbret, der havde været den Tids
Husar, men dyrt maattet betale det, og med
Gan-højens Ekko gik det ikke naturligt til, det var
Engelbrets Aand, som blandede sig deri. Medens
Paul sad og hørte til med al sin sælsomme Uro,
var der Noget i Karlenes Tale, der greb hans
Sind, men tillige var ubehageligt og urimeligt for
hans Forstand, og kæmpende med sig selv kæmpede
han ogsaa mod Karlene. Han vilde have
Engelbrets Aand i Ro, og saavidt hans Kundskaber
sloge til, forklarede han dem, at Ekko’et ikke var
Andet end Luftrystelse. Maaske vidste de
omtrent ligesaa Meget som han; men deres Viden
om Luften stod ikke i Vejen for deres Tro paa
Engelbret. Samtalen blev baade mere uklar og
mere hidsig, og endelig spurgte en af Karlene,
om han, siden han var saa vis i sin Sag, vilde
vove en Rigsort paa, at han endnu i denne
Stund turde gaa ned paa Ganhøjen og raabe:
»Jeg blæser Dig et Stykkel« Det kunde Paul
naturligvis ikke afslaa, og man gik i sluttet Trop
til Højen.
Det var en stille Tøvejrsaften i April,
Himlen overtrukken, med svage Lysstriber, der netop
viste den sorte Jord i nogen Omkreds og udenfor
Kredsen det hvide Kirketaarn ligesom svævende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
