Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Alder med Ais, bleve ligefrem forelskede i
den friske, blaaøjede Pige, det ægte »Barn fra
Landet«, der med al sin Beskedenhed hverken
var sky eller kejtet, og fra hvis Skikkelse Uskyld
og Hjertensgodhed straalede ud som et blidt
Solskin. Der blev en Kappestrid om, hvem der
kunde drage hende mest til sig, faa hende til at
fortælle Noget, vise hende Noget, der kunde
fornøje eller overraske hende. Der var jo ikke
Meget af sidste Slags paa Præstegaarden, og man
blev derfor snart enig om at vise hende Ganhøjen
og prøve hendes Forundring, naar hun hørte
Ekko’et.
Man kom da op paa Højen, stillede A’is med
Ansigtet vendt mod Kirketaarnet og opfordrede
hende til at raabe Noget.
»Ja, hvad skal jeg raabe?« spurgte Ais,
allerede lidt beklemt ved at skulle ligesom give en
Forestilling.
»Raab: Vil Du være min Kjæreste?« sagde
en af de unge Piger, og de andre istemmede:
»Ja, raab detl«
»Nej, det gaar da aldrig anl« sagde Ais.
»Aa, jo, vistl ... Vi er jo ganske enel Se
Dig om, Ais, her er ikke et Menneske! . . .
Men Du maa raabe højt, for at Taarnet kan
høre det! Det er jo gammelt og noget tunghør!«
Ais tog da Mod til sig og raabte: »Vil Du
være min Kjæreste?« og strax efter lød det
derovrefra med en dybere Klang, som om det var
en ung Karl, der svarede: »Vil Du være min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
