Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesker, gaar hjemme Alting uforstyrret i det
gamle Gled, og snart bliver selve Tanken om
dette Uforstyrrede den Vidtrejsende en Trøst.
Han ser paa Solen, der ved sin Opgang paany
viser ham det Fremmede, Kolde, Urolige, og han
siger med vemodig Tilfredsstillelse: »Nu gaar
hjemme Malkepigen ud til Køerne, hun har den
blanke Bøtte paa Hovedet og strikker og nynner,
ligesom da jeg var hjemme.« — Men hvis Paul
troede, at Alt gik saa uforstyrret i Marken og i
Klitten, tog han dog fejl; der havde i det Mindste
en Dag indfundet sig Gjæster, som han hellere
vilde have ønsket borte; i een Henseende var
hans Bortrejse blevet en Begivenhed.
Herredsfogden havde, efter at have modtaget
den hollandske Kapitajns Klage, »foranstaltet det
Fornødne«. Der blev optaget Forhør for at
komme Kronometret paa Spor, og medens Ingen
kunde give Oplysning om selve Kronometret —
der rimeligvis aldrig var kommet iland — viste
alle Forklaringer hen paa, at Kapitajnen var
bleven bragt til Pirups Hvarre og havde været
saagodtsom ene med Paul. Det forekom
Politimesteren mistænkeligt, at Alle vidnede imod en
Bortrejst, der endda var rejst med selve den
Bestjaalne; men da han ytrede dette og truede
med, at Undersøgelsen vilde blive udstrakt videre,
fremstod Indsidder Peder Jensen, ogsaa kaldet
Fjolle-Peer-Jens, og vidnede, at han var blevet
bekjendt med et Skjulested, som Paul Andersen
havde i Klitten, og at han engang havde bort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
