Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raabte Peer Jaeger, Kæden løb tilbage gjennem
Brændingen, og et Øjeblik efter laa Paul gispende
paa Sandet.
Faderen havde set et Skib staa paa Stranden,
men vidste intet Videre om Skibbrudec, da man
kom med Sønnen hjem til Pirups Hvarre. Saa
fik Paul igjen af den alvorlige, indesluttede Mand
en Modtagelse, som da han var bleven bragt
hjem fra Skudtørven; men efter faa Øjeblikkes
Forløb blev det igjen tungt og trist paa Gaarden:
Der laa jo i Luften en truende Ulykke, hidrørende
fra Kronometret og Skjulestedet. Det var
forgæves, at Paul erklærede sig uskyldig, og at
Faderen troede det, Ingen af dem kunde finde en
Forklaring, der vilde tilfredsstille Øvrigheden.
Ved Middagstid kom Jochum Ras til Gaarden
og sagde, som sandt var, at det vel kunde se ud,
som om Venskabet ikke var stort imellem dem,
og det kunde de tale om ved Lejlighed, hvis den
fandtes; men nu vilde han dog vise sin gode
Vilje ved at melde, at Sognefogden beredte sig
paa at søge efter Paul og tage ham.
Fader og Søn saa ikke Andet deri end, at
Jochum var baade ærlig og snild, at han sagde
Sandt om Sognefogden og ikke vilde have Paul
arresteret, for ikke selv at blive trukket med ind
i Sagen, fordi han flere Aar tilbage havde kjendt
Skjulestedet, ja kjøbt dets Indhold. Det var dem
ikke til nogen Nytte, om ogsaa Jochum blev
draget med i Forlegenheden, og de fandt det
derfor bedst, i al Stilhed at benytte hans Vink.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>