Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog gjerne have en saadan mægtig Fjende mindre
eller, som man i den hedenske Tid vilde udtrykt
sig, have Fred med sit Fødelands Landvætter.
Sørgmodig som et Barn — fordi hans største
Sorg var den, der gjør det menneskelige Hjerte
mest barnligt — vendte han sig imod det hvide,
kolde, ensomme Kirketaarn. »Kunde det ikke
blive nogenlunde godt igjen, naar jeg beder om
Forladelse?« sagde han; men hans Mumien døde
hen i det store Rum.
»Det var dog ikke saa ilde ment dengang,«
sagde han højere og blev næsten bange for sin
egen Stemme; men Intet svarede.
Endelig tog han Mod til sig, skjønt det var
den Slags Mod, hvormed følger en Følelse af, at
Haarene rejse sig, og raabte højt: »Kan Du
blive god igjen?«
Det svarede i samme Tone, kun med dybere
Stemme: »Kan Du blive god igjen?«
Han havde ventet Ekko’et, han vidste paa en
Maade, at det var Ekko, og dog følte han det
næsten som Svar paa sit Spørgsmaal og fandt
nogen Trøst deri. Han raabte igjen: »Ja, det
vil jeg f« Men da han hørte Svaret: »Ja, det vil
jegl« lød det meningsløst, ikke som Andet end
Ekko. Men saa vilde han dog i det Mindste, før
han gik bort, lade Luft og Ekko være med i en
Velsignelse og raabte: »Herren velsigne Hendel«
— Det svarede igjen, dybt og højtidelig: »Herren
velsigne Hende«; men der fulgte et lydeligt
»Amen!« efter, skjønt fra den anden Side. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
