- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Ottende bind: Smaa Fortællinger, I.-IX. /
387

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvad Skolemesteren havde opfordret Paul
til, var langt lettere sagt end gjort; men da han
igjen stod for Ais, kom trods hans Beklemthed
Ordene. Han sagde: »Jeg har været, en stor
Synder, Ais, for jeg har trot, at hele Verden
hang fuld af Aiser; men nu ved jeg, at der i
den hele Verden ikke er mere end een Ais, og
det er Dig, og jeg holder saa grumme meget af
Dig, Ais, aa, saa meget, at jeg har tænkt, jeg
skulde dø af det.«

Derpaa svarede Ais ikke; men eftersom hun
blev staaende ganske stille, saa skete det af sig
selv, at Paul fulgte Skolemesterens Raad og
kyssede hende. Og større Lyksalighed har
Verden ikke, end der var over de to unge Folk ved
Foden af Ganhøjen.

Efter en kort Stunds Forløb viste der sig
hos Mortensen en vis Uro eller Bevægelighed;
han syntes at ville ned, men gik tilbage igjen.
Aabenbart saa han Noget i Skumringen, og snart
bleve ogsaa fire Mænd synlige: det var
Sognefogden, Rasmus Jochumsen, hans Søn og endnu
en Mand, hvem Sognefogden havde taget med
som Vidne. Sandt at sige var det aldeles ikke
disse Mænds Hensigt at finde Paul, og baade
Jochum Ras og hans Fader havde kun sluttet sig
til Toget for tilsyneladende at vise sig ivrige,
men i Virkelighed forebygge en Paagribelse,
hvorved der jo maatte rippes op i Sagen. Man
var bøjet af til Ingstrup i det Haab, at Paul var
gaaet til Løkken, og saaledes stødte man nu imod

25*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:53:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/8/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free