Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bravurarie, medens den gamle Musiklærer Leibche
Schwein, ogsaa kaldet Levin Snus, spillede paa
Guitar. Reb Schaie jog Leibche Schwein ned ad
Trapperne og sagde til Sønnen: »I strikkede
Underbuxer og Hat med Fjer i Hvorfor ikke
med Storkors af Dannebrogen? Na! Den
Mes-chuggås skal mine Øjne se! Ved Du selv, hvor
gal Du er? Jeg siger Dig blot et eneste Ord;
hør mig: De, som ikke i Theatret vil pibe ad
Din lange Næse og Din skæve Mund, ved Du,
hvad de vil pibe ad? Ved Du det?« — »Nej,
Fader.« — »Ad Dine skæve Ben!«
Disse grusomme, men ikke ganske
uretfærdige Ord tilintetgjorde et Ideal, et Haab, et
Livsformaal i Avrohmches Indre. Han var kun
nitten Aar, men var fra dette Øjeblik af ikke
længer ung. Han viste sig ikke fortvivlet, klagede
til Ingen; idet en Drivfjer var bleven knækket
i ham, syntes tillige Erindringen om, at han
havde havt denne Fjer, at være bleven slukt; men
med det Samme var ogsaa Noget af selve Livet
slukt. Imidlertid, en dyb, stille Lidenskab blev
tilbage hos ham: Længslen efter at høre Musik,
og da Faderen, for at han ikke skulde lønne en
Musiklærer, holdt ham endnu mere knapt end
forhen, faldt Avrohmche paa at leje en Loge og
sælge Billetterne for selv at kunne gaa frit. En
Tidlang havde han ogsaa Held; men ligesom
Planten for at sætte Blomst og Frugt
nødvendigvis maa have en vis Sum af Varme, saaledes
behøver enhver Forretning, hvor beskeden den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
