Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 2. 12. Oktober 1884 - Theatrene - Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 7
HJEMME OG UDE.
Nr. 2.
ikke kan ha-ve saaledes, at man kan spaa Stykket nogen lang
Livskraft. En Mand, der er under Totien, leger, at han ikke er det;
hans Døtre bliver forlovede; en anden faar ikke sine Do tre
forlovede; en tredje lærer gjennem Skinsyge, at han skal tage sig
mere af sin Kune. Det er Indholdet. Fru Maria MiiUer saa
nydelig ud, Hr. Neumann, den ulykkelige Kader med de tre Døtre,
spillede meget godt, Hr. Katlin:. viste, at han har Talent, medens
hans Smurstemme ikke var rigtig original, og Hr. Helsener en havde
lagt an paa noget, som det dog ikke rigtig lykkedes ham at
gjøre plavsibelL Det hele var ikke videre opbyggeligt.
Folketheatret. Her ser man en fransk Farce, der mod
Sædvane ikke er lokaliseret, og vi tror. at Direktor Abrahams dermed
er kommen ind paa et rigtigt Spor. Man har langt mere
Fornøjelse og Udbytte al" at se det fremmede, som det er, end de
almindelige lokale Fortyndinger^ som næsten altid helt savne Originalens
Salt. Forskjellen er da ogsaa i det foreliggende Tilfælde meget
indlysende. Alt dette vilde have været umuligt under danske Forhold;
hvad det er under franske, lader vi ubesvaret; men det er i alt
Fald morsomt Vanvid. Der er vel i denne kaade Farce, Lystturen
til Monaco, enkelte noget langtrukne Scener, men i det hele er den
meget underholdende. Publikum sidder da ogsaa i en uafbrudt
I.atter, og naar det har forholdt sig lidt koligt med Hensyn til
Bifaldsytringer, saa er det ikke konsekvent. Tør man le, saa bør
man ogsaa vove at klappe. Dette er Lojer og skal tages surn Løjer,
og alle Urimelighellerne og Kaadhederne virke saa befriende ved
deres Pudsighed, at det utroligste gl.ider ned. Den mere direkte
Indførelse af den fremmede Vare medfører, at der stilles større
Fordringer til Skuespillerne. Man maa -ige, at Experimenter ogsaa
i denne Henseende er vellykket, idet Udforeisen er meget god; især
er Herrerne Kolling og 7. s nek og Fruerne Longe-Hansen og Kosen
baum meget morsomme. Det er n:eppe for meget sagt, at der
virkelig er fransk Aand over Udførelsen, hvad der særlig slog os
under Onaniscenerne i første Akt. Ogsaa Iscenesættelsen er meget
god. Vi haabe, at Direktør Abraham* vil fortsætte sine Bestræbelser
i samme Aand, og at Publikum vil vise dem den Paaskjønnelse, de
fortjene.
Paa Dagmartheatret vedbliver Fro ken XUouche at >amle godt
Hus, et Bevis paa Stykkets, og da navnlig Hovedrollens, gode
Udførelse; Stykket selv er temmelig simpelt; men Musiken er
morsom og graties. Med Madame Judics glimrende Fremstilling i
frisk Minde maa inan sige. at det Uele er noget fortyndet; men det
er den største Kos for Fru Ottä Nielsen, at man dog med ublandet
Fornøjelse ser hende som Frk. Xilouclie. Hendes Person egner
sig jo langt bedre end Judics for denne Kolle, men hun vil dog
aldrig, især for Sangenes Vedkommende, kunne fordunkle Judic i
ens Erindring. Det er imidlertid ubilligt at dvæle for længe ved
Sammenligningen, da Fru Nielsen er overmaade god, spiller
nydelig og kvikt og synger ined Bravur. Birollerne gives naturligvis
langt bedre paa Dagmartheatret end al det franske Selskab. Ilr.
Wulff er meget morsom som den verdslige Organist; Fru
Krum ser nydelig ud, medens derimod Hr. Neumann ikke er
tilstrækkelig vel ved Magt til at agere Major. Han forsvindet" næsten
i Støvlerne. I det hele gaar Stvkket livlig og smukt over Scenen.
J. M.
literatur
Norske Musikere. Af Ai mar Grom, •!■!. (H. Aschehoug & Co.
Kristiania).
Forfatteren. Hr. Almar Granvoht, siges at nvde megen Anseelse
i den norske Musikverden, og den foreliggende Skildring af norske
Musikere, der angives at være »første Rækket, er skrevet med saa
megen Smag og Kundskab, at vt med Interesse imødese
Fortsættelsen. Denne første Kække indeholder Skildringer af Halfdan
Kjerulf, -Johan ’Svendsen, Ole flu ti og F.dvard Grieg, og det er
med megen Varme og stor Forstaaelse, at Forfatteren fremstiller
disse sine berømte Landsmænd. Kortest behandlet er Ole Bull,
hvad der er naturligt, da denne store Kunstner er blevet saa
fortræffeligt skildret af fonns Lie i den for et Par Aar siden udgivne
højst interessante Samling at Bull-. Breve. Længst dvæler han ved
Halfdan Kjerulf. Ved en Række interessante Breve fra Kjerulf og
ved sin egen Vurdering af denne fine aristokratiske og romantiske
Natur, denne udmærkede Lærer og sent udviklede Komponist, der
paa sit begrænsede Omraade, som han selv fremfor alle havde Øje
for, har præsteret mesterlige Ting, giver Forf. en fortræffelig Skildring
af en Tonedigter, hvis yndige Sange ogsaa har vundet vore Hjærter.
Af særlig aktuel Intere—e for os Danske er den biografiske Skizze
af vor geniale Kapelmester Johan Svendsen, hvis Liv giver et
glædeligt Exempel paa Energiens Sejr over vanskelige Forhold.
Ogsaa Edvard Grieg skildres med Liv og Dygtighed. Det Hensyn,
Forfatteren lagertilde Tidsomstændigheder, under hvilke Komponisterne
have levet, gjør hans Skildringer til et godt lille kulturhistorisk
Bidrag, og det er tn ikke ringe Del af den nordiske Musikhistorie,
her leveres. I deres Fædreland have disse Kunstnere ført en
energisk, ofte heldig, men ogsaa haard Kamp. og de have givet
Udviklingen af Norges musikalske Liv et godt Stød frem ad.
Forfatterens gode Ønsker for denne Udvikling dele vi fuldstændig, om
vi end rent egoistisk vilde beklage meget, hvis gunstigere Forhold
i Norge skulde kalde Johan Svendsen tilbage til hans Fædreland.
J. M.
Brr.*e, fitger, Bidrag og øvrige Forsendelser bedes sendte til
..Hjemme og Ude"s Forlag, firodrene Salmonsens Boghandel,
Holbergsgade s.
Annoncer, som ønskes optagne i næste Nummer af Hjemme og
Ude bedes indsende i Løbet af denne Uge til flrdr. Sal/nomen,
Holbergsgade 3.
Eftertryk af »Hjemme og (.’de-s Artikler forbydes.
Otto Borchsenius træffes i Reglen liver Søgnedag mellem 3
og 4 i sin Bolig, Amaliegade 14, j>. Sal.
Johannes Magnussen træffes i Reglen liver Sognedag mellem
2 og 3 Stormgade to. 1. Sat i Mellembygningen.
Hjemme og Ude > udkommer i Dag med et i6sidet (32 Spalter)
stort Nummer. Saa ofte Stoffet kræver det, vil denne Udvidelse
finde Sted.
liulfioM Tyrkisk Rokoko. 1;. Mode-Ledende fra Anno 174 , LiflSc F< r
ticllitnj af IMg-.-r flro.hntanr Pierre Corneille. Sluttet Ar l ir phil.
S. Schandorph, — Fra Landet. -Stimen. Af Rmtiem. — Mindre Historier.
I. To Selvmord af F lioxtojnethij. Ved Thor I*,«»*,-. — Feuilleton. Af
O. H. — Theatrene. Af 7. St. — Literatur. - Bekjendtgjørelser.
HJEMME OG UDE
NORDISK UGEBLAD
REDIGERET AF
OTTO BORCHSENIUS« JOHANNES MAGNUSSEN
–S^HHS–
ABONNEMENT MODTAGES HOS
BR DR. SALMONSEN
HULRERCÅGADE 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
